Hos HeadON arbejder vi med kandidater - ikke klienter

Forståelse og anerkendelse

HeadON er ikke kun traditionel pædagogik; vi arbejder ud fra en oprigtig forståelse og anerkendelse af de særlige problemstillinger der er ved afkriminalisering . Vi ved, at indsigt og respekt er første skridt til at møde og forstå de mennesker vi arbejder med. Vores udgangspunkt er, at de selv skal træffe beslutningen om at ville væk fra et kriminelt miljø; det er en enormt svær beslutning og vi starter med at anerkende det mod og den beslutsomhed beslutningen kræver. Alle vores mentorer har engang selv truffet svære beslutninger, og ved hvor svært det kan være at svare på spørgsmålet: Hvis jeg ikke er kriminel, hvad er jeg så?


Træning og motivation
Hos HeadON bruger vi forskellige slags træning som både pædagogisk og selvudviklende redskab. Eksempelvis bruger vi kampsport til at udvikle selvrespekt, psykologisk balance samt fysisk og mental ro. Træning er med til, at give vores kandidater en følelse af at overvinde forhindringer, at være en del af et fællesskab og tage del i sin egen og hinandens udvikling. Flere af vores mentorer er professionelle atleter i forskellige sportsgrene med nationale-, europæiske- og verdensmesterskaber på CV’et, og hele vores personalegruppe træner sammen med vores kandidater flere gange ugentligt. Træningen foregår hos vores nære samarbejdspartnere og sponsorer The Colosseum og Seier Fitness.

Kontakt Torben på +45 2259 5963 eller via tcb@headon.dk, hvis du har spørgsmål til mentorforløbet.

I vores mentor-forløb arbejder vi bl.a. med:

  • Positivt og motiverende samvær med kandidaten.
  • Træning og personlig udvikling igennem fysiske aktiviteter.
  • Koordinering af samarbejde med myndigheder og off. instanser.
  • Kontakt til uddannelsesvejledere, bankrådgivere og sagsbehandlere.
  • Kontakt til potentielle arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.
  • Familiekonsultationer og samtaler med pårørende.
  • Positive og udviklende interesser og miljøer.
  • Støtte til afvikling af misbrug.
  • Motivation til fastholdelse af studie, arbejde og positive mønstre.