Torben C-Bohnhardt

Torben C-Bohnhardt

Formand & Foredragsholder

Torben Bohnhardt. Torbens eget identitetsskifte var langt og hårdt – en kendt problemstilling vi i HeadOn prøver at lave om på. For de unge der gerne vil ud af en bande eller et miljø og i stedet bidrage til det danske samfund skal der også være en mulighed; den vil vi gerne hjælpe dem til at finde.

Anne Birgitte Bonde

Anne Birgitte Bonde

Bestyrelsen

Om min motivation til at gå ind i HeadON:
Fra mit arbejde og mine bestyrelsesposter har jeg erfaringer som jeg håber jeg kan bruge i HeadONs støtteforenings bestyrelse, og håber jeg den vej kan støtte op omkring det arbejde, der foregår i HeadON.
Som mor til to sønner på 19 og 22 år ved jeg, at det er utroligt vigtigt, at vores unge mennesker kommer på rette sport fra starten og at de får den hjælp og støtte de har brug for, til at træffe de rigtige valg både som udgangspunkt og til at komme på ret køl igen, hvis eller når de indimellem træder ved siden af.
For nogle af de unge mennesker, som ikke har den nødvendige støtte og hjælp i deres omgangskreds og familie tænker jeg, at HeadON kan være en meget værdifuld hjælp til at komme væk fra den vej, som de af forskellige årsager er endt på og som de ønsker at forlade.

Tommy Boll

Tommy Boll

Næstformand i bestyrelsen

Omtale af Tommy Boll næstformand i bestyrelsen Jeg er født i 1950 og opvokset i et arbejderhjem i Skanderborg og opland. Igennem de første år har jeg haft ufaglært arbejder samt arbejde som tømrer. I 1977 fik jeg lærereksamen og arbejdede i nogle år som lærer i folkeskolen. Siden 1984 har jeg hovedsageligt været ansat i private virksomheder som driftsleder og personaleudvikler. En periode var jeg ansat på et AMU center som leder for erhvervsintroducerende uddannelser for unge og for langtidsledige. Her har jeg fået en vejlederuddannelse og en indvandrerlæreruddannelse. Nu er jeg pensionist, aktiv i Rotary’s distriktsledelse, min Rotary klub og med et deltidsjob som buschauffør hos Arriva. Jeg har valgt at sige ja til en bestyrelses-post, fordi jeg personligt finder projektet levedygtigt, interessant og nødvendigt. HeadON er en nødvendighed for at give unge kriminalitets truede en mulighed for at forlade de miljøer de har brugt det meste af deres liv i, og komme i gang med livet som almindelige samfundsborgere. Det er den tanke der betyder noget for mig.